Vores samarbejdspartnere
" København Syd Erhvervscenter
Som lejer i Udviklingspark Øresund kan man derfor nemt få professionel sparring hos Erhvervscentret og ikke mindst være opdateret når det drejer sig om de mange forskellige rådgivningskurser KSE holder for iværksættere
" ErhvervsSparring
ErhvervsSparring er et landsdækkende tilbud til iværksættere, der ønsker at møde erfarne erhvervsfolk og sparre med dem. ErhvervsSparring er organiseret i lokale klubber, hvor der foruden sparring også bliver adgang til et omfattende netværk. Effektiv sparring kan sikre, at iværksættere træffer de rigtige valg og begår færre fejl. På landsplan er det hensigten at etablere ca. 40 klubber i perioden 2005-07. Det forventes, at minimum 2000 iværksættere og 1000 sparringspartnere vil blive en del af ErhvervsSparring. Det vil blive det største netværk for iværksættere i Danmark.
Udviklingspark Øresund uddanner erhvervsfolk til at blive dygtige sparringspartnere for iværksætterne. Undervisningen foregår lokalt i samarbejde med de lokale klubber.
" Greve Erhverv
Erhvervslivet i Greve Kommune har indset det nyttige og nødvendige i at samle kræfterne i Greve Erhverv. Formålet er bl.a. at søge størst mulig indflydelse på erhvervspolitiske beslutninger overfor kommune, amt og stat. Bestyrelsen for Greve Erhverv lader netværks-opbyggelsen foregå ved afholdelse af spændende arrangementer, foredrag og virksomhedsbesøg. De virksomheder, der melder sig ind i Greve Erhverv, opnår – udover øget adgang til indflydelse – mulighed for at møde andre erhvervsdrivende og opbygge netværk til gavn for medlemmets egen virksomhed, bl.a. under B2B (Business to Business).
Udviklingspark Øresund forestår Greve Erhvervs sekretariat og er aktivt medlem af foreningen mhp. at fremme erhvervslivet i Greve.
" MatchOffice
MatchOffice er den førende specialist i Norden indenfor servicerede kontorer. Hjemmesiden Kontorfællesskaber.dk omfatter alle førende udbydere af kontorhoteller, kontorfællesskaber og andre servicerede kontorer i Danmark - herunder Udviklingspark Øresund - og det øvrige Norden. MatchOffice giver objektiv og let sammenlignelig information til virksomheder i alle størrelser, der leder efter kontorplads lokalt i Danmark eller andre steder i Norden.
Udviklingspark Øresund modtager leads fra Matchoffice og henvender sig til de mulige lejere.
" Danske Udviklingsparker
Danske Udviklingsparker (DU) er en forening, som har til formål optimere vilkårerne for udviklingsparkerne i Danmark samt medvirke til at nye opstår.
DU tilbyder at servicere beslutningstagere i kommuner, amter, erhvervsråd og andre private initiativtagere, der arbejder på at få etableret et væksthus/ en udviklingspark i deres område.
En udviklingspark understøtter iværksættervirksomheder, udviklingsafdelinger og innovative virksomheder, hjælper dem med at overleve og udvikle sig i opstartsperioden.
Læs mere på www.danskeudviklingsparker.dk
" Erhvervs- og Byggestyrelsen
Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) arbejder i bred forstand med erhvervs- og byggepolitik. Styrelsens opgave er at udvikle konkurrencedygtige markedsbaserede vækstvilkår for virksomhederne. Dette sker i udstrakt samarbejde med erhvervslivet, organisationerne og andre offentlige aktører.
EBST har specielt fokus på tre tværgående emner:
At arbejde for og medvirke til at skabe velfungerende markeder og markedsbaserede ydelser og produkter.
På alle områder at arbejde for enkel administration og forståelige regler.
På alle områder at arbejde for digitalisering af vores ydelser og produkter.
Læs mere på
www.ebst.dk
" Dansk Erhvervsfremme
Dansk ErhvervsFremme (DEF) er en landsdækkende, politisk uafhængig, interesseorganisation for erhvervsfremmeaktører. Foreningens formål er at arbejde for en stærk bred interesseorganisation med indflydelse på lokal, regional og national erhvervsfremme og erhvervspolitik. Foreningens medlemmer er organisationer og personer der arbejder med erhvervsservice og/eller generel erhvervsfremme, samt interesseorganisationer.
Udviklingsparkens Erhvervschef Per R. Sponholtz er bestyrelsesmedlem i Dansk Erhvervsfremme.
Læs mere på www.danskerhvervsfremme.dk
" Danmarks Eksportråd
Danmarks Eksportråd hjælper danske virksomheder med at blive endnu mere konkurrencedygtige og med at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Således at Danmark fortsat kan klare sig godt i globaliseringen.
Danmarks Eksportråd rådgiver kompetent og resultatorienteret. Eksportrådets mere end 250 rådgivere over hele verden arbejder på at sikre danske virksomheder de bedst mulige betingelser på eksportmarkederne og udnytter Udenrigsministeriets mange kompetencer og indflydelseskanaler, blandt andet til at åbne døre til beslutningstagere på de internationale markeder og herhjemme.
Eksportrådets globale netværk af repræsentationer på alle væsentlige markeder hjælper virksomheder med at udnytte deres eksportpotentiale optimalt.
Udviklingspark Øresund/Northern Lights samarbejder bl.a. med Danmarks Eksportråd om delegationsrejser til Kina og Indien.
Læs mere på www.um.dk
" Køge Handelsskole
Køge Handelsskole fremstår i dag som en stor, moderne uddannelsesinstitution og udbyder en bred vifte af uddannelser for alle alders- og målgrupper bl.a. Handels- og Erhvervs-uddannelser, Medie- & erhvervsAkademiet, Center for Innovation & Ledelse og KursusCentret med Efteruddannelse. Udviklingspark Øresund samarbejder bl.a. med Køge Handelskole om uddannelsesdage og -projekter.
Køge Handelsskole er en aktiv skole der lægger stor vægt på at være i front både uddannelsesmæssigt og pædagogisk. Et rart studiemiljø kombineret med den nyeste udvikling inden for handel, kontor, IT-teknologi og internationalt arbejde, er højt prioriteret. Skolen er aktiv deltager i mange samarbejder, netværk og projekter, lige fra lokalt til internationalt regi.
Læs mere på www.khs.dk