|
... inden du bevæger dig ud på den spændende, informationsmættede og livsnødvendige vej til Udviklingspark Øresunds intranet, vil vi lige fortælle et par ting eller tre. Du skulle jo nødig fare vild.
Intranettet er så fikst indrettet at du her finder oplysninger, du som virksomhed i Udviklingspark Øresund har behov for at vide.
Under de forskellige menupunkter kan du læse om dine naboer, om Parkens IT-system og om vores forskellige tilbud og faciliteter. Som eksempel kan du her læse om hvad receptionen kan hjælpe dig med - og det er meget mere end blot at tage telefonen. Eller du kan læse om hvordan man kobler sig på kopimaskinerne, hvordan man finder it-support eller du kan se billederne fra sidste fest her i parken. Og så har du kun lige kredset i overfladen af hvad intranettet tilbyder.
Login:
Nu kribler det sikkert i fingrene for at komme igang. Men for at kunne åbne / læse siderne skal du logge på intranettet.
Det kan enten gøres på den første side du åbner, eller under login placeret øverst på hjemmesiden.
Brugernavn og adgangskode, som du selv kan ændre, er blevet sendt ud til dig på mail. Hvis du ikke kan finde mailen eller har fået den slettet, så er der en god chance for at dit brugernavn er din mailadresse, og at dit password er dit for- og efternavn (med stort begyndelsesbogstav). Hvis intet virker, kontakt da Lida@udviklingspark, eller tryk på "glemt password" og få dit password tilsendt på mail.
 |